En blog om mine to små mirakler.

7. nov. 2011

At have et fortidligt født barn

7. nov. 2011  at 21.27
Jeg har vist fortalt om det første her før, så det bliver kort.


Liva er født for tidligt.... mere præcist er hun født i uge 35 + 2, så ca. 5 uger før termin.
Da hun blev født vejede hun 2670g.
Det er ikke meget for tidligt og hun klarede det også fint. Hun havde svært ved at spise hos mig så hun fik sonde de første 12 dage.
For forældrene var det hårdt. Det kom så pludselig og vi følte os slet ikke klar. At jeg så var indlagt med Liva 2 uger gjorde det ikke bedre.
Jeg havde så meget hjemve og tudede hver aften når Carsten skulle hjem.
Liva lå på neonatal fra hun kom til verden fredag aften, der var først plads til mig søndag sidst på dagen og det var skrækkeligt at være adskilt. Det gjorde også min binding til hende svær!
Men den kom jo heldigvis, dog først da vi kom hjem fra sygehuset, og trods den lidt hårde og pludselige start endte det hele jo godt.




De første måneder var hun lidt bagud i udvikling, hvilket er ganske almindelig for for tidligt fødte børn.


Vi har hele tiden kunne mærke på hende at hun havde svært ved store forandringer, hvis der skete for meget og hvis der var for mange mennesker.
Som spæd reagerede hun med skrig og skrig og skrig. Hun var utrøstelig!


Det som jeg egentlig vil fortælle om er fra sidste år i december...
Jeg kom her til aften til at sidde og tænke på det og blev så trist og ked af det.


Der sker jo bare mange ting i december månede og sidste år var ikke en undtagelse.
Det var Livas første december i børnehaven. Som dagene gik var det som om vores lille glade pige forsvandt.
Hun klagede næsten hver dag over ondt i maven, hun fik panodil som ikke hjalp og vi havde hende både hos egen læge og vagtlæge som intet kunne finde på hende.
Hun sov utrolig meget, og faldt ofte i søvn når hun kom hjem fra børnehave. Hun græd nemt og var bare rigtig skidt tilpas.
En aften skal hun i bad, i sit lille badekar som hun normalt elsker. Carsten sad ude ved siden af hende.
Normalt leger hun glad i badet, men denne aften satte hun sig i den ene ende, trak benene op under sig og så trillede de små tårer bare ned af kinderne...


Min stakkels stakkels lille pige - bare når jeg skriver det her sidder jeg og græder - det var så skrækkeligt at opleve hende sådan.


Jeg fortæller om det til nogen af de piger jeg kender fra nettet og en af dem gør mig opmærksom på at det kunne jo være at Liva var overstimuleret...
BANG! Den ramte mig bare!!! For JA det var jo det der var galt! Uden tvivl!!!
Jeg dunkede mig selv i hovedet! For hvorfor havde jeg ikke set det!!!


Nu kunne vi så gøre hvad der var nødvendigt for at resten af Livas december blev god, hun fik fridage hjemme hos mor og far og ikke alle mulige arrangementer når vi havde fri.


Nu nærmer vi os igen december og jeg frygter vi skal igennem det igen... men nu er vi opmærksomme på det og vi har muligheden for at give hende dage hjemme hvis det bliver nødvendigt.


Udadtil er Liva som alle andre 4 årige og man kan ikke se hun er født før tid... men hun er et lille skrøbeligt menneske inden i og der er kun os (hendes far og mor) til at beskytte hende.


Håber hun får en fantastisk december og kommer hel igennem den i år.
Read More

Ønskelister til fødslen....

  at 15.07
Her kommer først min:


Mine ønsker, denne gang, går på:
- ikke at føde for tidligt
- at få lov at være hjemme mens veerne bygger sig op
- at have muligheden for at gå rundt på fødestuen og ikke være tilkoblet div. slanger
- at føde selv
- at få mit barn op til mig med det samme
- ikke at blive skilt fra mit barn i flere døgn




Og så Carstens


Carsten:
- at min hustru ikke skal være indlagt i flere dage.
- har ikke noget som helst ønske om at se en nasset moderkage, der for livet vil skæmme mit første indtryk af mit barn
- tilsvarende vil jeg heller ikke se en eksploderende vulva, da jeg kunne tænke mig fortsat at have et seksuelt billede af min hustru.
- Tænker at min kone mener "ikke ved kejsersnit", når hun skriver føde selv, fordi jeg kan ikke gøre det for hende.


Read More

Akupunktur

  at 13.44
Jeg var et smut på sygehuset i dag, til første omgang akupunktur. Jeg var meget spændt på hvad det gjorde ved mig, om det overhovedet ville gøre noget.


Kommer derud og skal snakke lidt med en sygeplejerske om hvorfor jeg skal have det osv.


Skal herefter lægge mig op, uden sko og strømper, i stolen. Hun spritter af de steder nålene skal sættes i. En mellem øjnene, en i hvert håndled og en i hver fod.
Det gør overhovedet ikke ondt da hun sætter dem, jeg kan mærke et lille stik, men ikke noget at tale om. Og jeg har ellers været SÅ bange for nåle og stik :)


Sygeplejersken går og jeg skal så ligge og slappe af 1/2 time, imens lyder der beroligende musik i højtalerne.


Der går et par minutter og så får jeg det bare rigtig dårligt! Bliver svimmel, får kvalme og sveden hagler af mig. Går lidt i panik ved tanken om hvor pokker jeg kan kaste op henne, da der ingen spand er... Overvejer om jeg skal hive i snoren så sygeplejersken kommer, men vil jo heller ikke være en pyllerrøv.
Jeg trækker vejret helt ned i maven flere gange, lukker øjnene og koncentrerer mig om min vejrtrækning.
Ligeså stille går kvalme og svimmelhed væk og jeg er nu kun mega tørstig.


Den halve time gik hurtigt og sygeplejersken kommer ind igen.
Jeg fortæller at jeg fik det rigtig dårligt og hun siger så at jeg skulle have ringet efter hende....
Hun spørger til hvordan jeg reagerer på alkohol og jeg kan fortælle at der ikke skal ret meget til før jeg kan mærke det.
Det hænger åbenbart sammen og hun siger at jeg nok ikke skal have så meget akupunktur næste gang så.


Det var ret specielt, og jeg føler ikke jeg kan mærke noget endnu, men er heller ikke helt sikker hvad jeg skal mærke efter...




Read More

© Miraklerne, AllRightsReserved.

Designed by ScreenWritersArena