En blog om mine to små mirakler.

8. jan. 2012

Mikkel vil også gerne snart hjem!

8. jan. 2012  at 08.48
Igår aftes fik han mad i sonden kl. 20, han var så træt at vi lod ham sove.
Så var meningen at han skulle have igen kl 22.40 da han skal have ca. hver 3. time.
Men kl 21 vågnede han og virkede sulten.
Vi tænkte det ikke kunne passe så tæt på sidste måltid...
Men det endte med at jeg efter 1/2 time tømte en ret fyldt stomipose, gav ren ble og ringede så efter en sygeplejeske for at høre om jeg måtte give ham mad. Det skulle lige vendes med en anden inden det var okay, fordi han, som sagt, normalt skulle have hver 3. time.

Maven blev tjekket og den var helt tom. Så blev han lagt til ved mig og spiste fint.... Da vi tjekkede var han oppe på 30ml!!!!
De andre gange har det været mellem 7 og 10ml... Han må få 15 ml hver 3. time, dvs at han rent faktisk havde spist 2 måltider på en gang!!!
Han var jo sulten den lille mand!

Så skulle vi så se hvordan hans mave tog det, der har jo ikke været meget fyld i den længe, så vi frygtede at han fik ondt i maven.
Men der var ingenting, han klarede det bare så fint!

Det kunne se ud til at Mikkel også gerne snart vil hjem :)

Read More

© Miraklerne, AllRightsReserved.

Designed by ScreenWritersArena