En blog om mine to små mirakler.

22. jan. 2012

2 skridt frem og 1 tilbage

22. jan. 2012  at 23.00
Fredag var Mikkel og jeg hjemme om dagen (som skrevet i et tidligere indlæg)... Da vi kom på sygehuset fredag aften fik jeg at vide at Mikkel havde fået en virus, cytomegalovirus, og derfor skulle isoleres på stuen.
Først tænkte jeg ikke videre over det, men efter at have læst om den blev jeg dog noget bekymret. Problemet er at de ikke ved om den er kommet før eller efter fødslen. Er den kommet under graviditeten kan det have meget fatale følger for Mikkel - http://da.wikipedia.org/wiki/Cytomegalovirus
Ved den hælprøve Mikkel fik taget efter fødslen, kan de se om han har fået virussen under graviditeten eller efter... Vi får nok svar imorgen, mandag, og krydser alt hvad vi kan for at han er blevet smittet efter.

Lørdag havde vi næsten en hel dag hjemme, jeg var på sygehuset 3 timer, derefter bare hjem og være sammen med familien. Vi følte os næsten som en helt almindelig familie. Hyggede, lavede mad og spiste sammen, badede Mikkel, hvilket Liva var med til og syntes var fantastisk :)

Søndag, i dag, skulle vi være på sygehuset kl. 10, men regnede med at kunne tage hjem igen senere. Men sådan skulle det desværre ikke blive.
Mikkel havde tabt sig, 80g på 2 dage, hvor han i stedet burde tage 20g på pr. dag.
Da vi skiftede ham var der rødt i bleen, vi troede først det var blod, men det skyldtes at han manglede væske. Så han skulle desværre sluttes til drop igen :-( hvilket jo så betød at vi ikke kunne komme hjem.
Senere kom en læge ind og snakkede med mig. Mikkels levertal stiger fortsat pga. CMV'en og de ville også gerne tage en prøve fra Mikkels rygmarv da de mente han havde en meningitis virus - ikke som i den rigtig slemme meningitis -
De ville gerne stikke enten i aften eller i morgen, jeg bad dem vente til i morgen da jeg gerne vil have Carsten her.... Så i morgen skal min lille dreng endnu engang "mishandles" af lægerne :-(

Jeg er ikke sikker på at jeg tør få svar på de forskellige prøver...

Prøv at se på ham... Min lille søn... Han KAN da ikke fejle noget alvorligt :-(
Read More

© Miraklerne, AllRightsReserved.

Designed by ScreenWritersArena