En blog om mine to små mirakler.

18. jan. 2012

Ros

18. jan. 2012  at 09.55
Jeg er simpelthen nødt til at rose Carsten!

Mens jeg var gravid gik jeg og var lidt urolig for hvordan Carsten skulle klare et par dage alene med Liva, når jeg havde født.
Et par dage.....

Nu har han klaret 1 1/2 måned og jeg må simpelthen rose ham!

Liva er glad, huset er rydeligt, vasketøjskurvene er tomme, der er mad i køleskabet.... Han klarer det skide godt!!!

Jeg er imponeret!
Read More

Opdatering på amningen

  at 09.43
Det er endt med at Mikkel slet ikke får modermælk længere, nu nøjes han med Neocate (modermælkserstatning).
Neocaten er spaltet så den er lettere for ham at optage, end modermælken som han ikke når at få det fulde udbytte af før den er noget igennem tarmen.
Mikkel har jo ikke ret meget tarm tilbage, ca. halvdelen af tynd- og halvdelen af tyktarmen, derfor er det vigtigt at han får noget næring der mår at blive optaget på den korte tur, så han kan vokse, tage på og komme i trivsel.

Jeg har længe spurgt lægerne hvorfor vi blev ved med modermælken, når vi kunne se at det bare drønede lige igennem ham.... Måske de endelig er blevet trætte af at høre på mig ;-)

En bekendt, hvis dreng også har haft stomi, fortalte at neocaten var rigtig god for ham, så jeg håber på det samme her.

Indtil videre går det rigtig godt. Mikkel vejer i dag 3318g - 6 uger + 2 dage gammel :) så han er ved at være en basse. Mange kommenterer da også de dejlige tykke kinder og dobbelthagen :)
Read More

© Miraklerne, AllRightsReserved.

Designed by ScreenWritersArena