En blog om mine to små mirakler.

27. apr. 2012

Tjek på Ouh :)

27. apr. 2012  at 13.20
Yeah!
Det gik så godt!
Vi var sidst af sted d. 10/4 hvor Mikkel vejede 4830g, i dag var han oppe på 5330g!!!! Så han har taget 500g på, det er bare godt!!!!

Jeg nåede lige at få fat i en læge da vi kom, da jeg havde lidt forskellige spørgsmål. Vi fik bla. lov til så småt at gå i gang med grød. Så nu er der indkøbt rismel og så er jeg meget spændt på hvordan det bliver modtaget :)

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at komme i svømmehallen med Mikkel, men det blev vi frarådet grundet infektionsrisiko, så det må vente til han er større. Er heller ikke sikker på at han ville kunne kapere der.

Vi skal stadig passe på at han ikke bliver smittet med noget sygdom af nogen slags, især skoldkopperamte børn skal vi holde os fra.

Jeg venter på opringning med svar på blodprøver og besked om hvornår vi skal til næste tjek, som sandsynligvis ikke bliver på H1, men i ambulatoriet i stedet for.

Jeg har fået Mikkels journal med hjem og er gået i gang med at læse den, puha, det sætter ting i gang i mig kan jeg godt mærke, men jeg har brug for at læse den og få det hele på plads.

Alt i alt, et rigtig godt tjek på OUH :)




Read More

© Miraklerne, AllRightsReserved.

Designed by ScreenWritersArena