En blog om mine to små mirakler.

29. jun. 2012

Jeg har lidt travlt

29. jun. 2012  at 12.45
Travlhed, sygdom, sommerferie på vej osv osv osv...

Men der skal nok snart komme mere herfra! ..... snart!

Vi har det godt! :)

Vi mangler 6 faste læsere for at trække lod om Sofie og starte ny give away :)

Og så skal i da ikke gå glip af sludrechatollet ;-)





Read More

25. jun. 2012

En lille video...

25. jun. 2012  at 14.34
... af en grinebider og hans søster der fjoller :)





Read More

Mangler 8 læsere

  at 12.48
Så er vi oppe på 92 faste læsere via google Friend Connect!
Vildt!!!

Husk min konkurrence om Sofie Giraf - HER

OG... Når vi når op på 100 (via gfc) læsere har jeg en fed give-away der bliver skudt i gang!!!!


Read More

22. jun. 2012

Husk min konkurrence

22. jun. 2012  at 09.55
Om hende den søde Giraf-Sofie :)


Vinderen trækkes 15. juli.... med mindre vi når op på 100 faste læsere (via GFC) inden da... og rent faktisk mangler vi kun 10!

Så del konkurrencen, så vi snart kan få trukket en vinder :)


Read More

Hjælp til blogger og bloglovin

  at 09.05
Sidder der mon nogen derude der kan hjælpe mig?

Spørgsmål til blogger.com - Kan man se antal unikke besøg på ens blog? Og hvis man kan, hvor finder man det så?

Spørgsmål til Bloglovin - Kan man se hvem der følger med? Synes kun jeg kan se hvor mange der følger med, men kan man også se hvem de er på en eller anden måde?

 Og så for at det her ikke skal være verdens kedeligste blogindlæg så smider jeg lige en sang ind ;-)






Read More

21. jun. 2012

Nederdele

21. jun. 2012  at 14.32
Fik kreeret 2 nederdele til Liva i går.

Hun er vild med dem fordi der er godt med sving i dem :)



Og så lige et lille billede af hvad haven gemmer

Read More

20. jun. 2012

Den der hemmelighed....

20. jun. 2012  at 12.19
Som jeg skrev om HER den kan jeg røbe nu :)

For et par uger siden fik jeg nemlig besøg af en journalist og en fotograf fra Ude og Hjemme.
Og i dag er artiklen om Mikkel i bladet :D

Jeg har haft brug for at fortælle Mikkels historie, både fordi den kan give andre forældre håb, men også fordi jeg håber det kan løse op for at folk tør snakke om det og spørge ind til det.







Read More

Verdens dejligste dreng

  at 10.16
Uden tvivl... ham her <3


 






Jeg elsker dig min dreng!


Read More

Nu skal der gang i kreativiteten

  at 10.01
Det er som om, at jeg først nu, har fået så meget ro på at jeg kan koncentrere mig om andet end Mikkel.

Jeg elsker at være kreativ og nu vil jeg altså i gang igen!

I går fik jeg lavet skilte til ungernes værelse. Det er meningen de skal hænge på deres dør, men jeg ved ikke helt hvordan jeg lige gør det.
Så indtil videre har Liva placeret dem på, henholdsvis, reolen ved hendes seng og kommoden ved Mikkels.



Og så skal symaskinen støves af. Jeg har klippet ud til 3 forskellige ting, så nu skal de bare syes.

Her er et smugkig :)





Read More

18. jun. 2012

Dagen i dag - I billeder

18. jun. 2012  at 20.39
Søskendekærlighed

Der er ikke meget sommer over vejret

Men derfor kan man godt spise sommermad
Og Liva plukkede en lille buket til bordet

Mindstemanden skulle også have mad
 
Lidt leg inden sengetid


Hvad har i lavet i dag?


Read More

17. jun. 2012

Min lillesøsters historie

17. jun. 2012  at 07.59
Ja bloggen behøver jo ikke kun omhandle mine børn.

Jeg har fået lyst til at fortælle jer om min lillesøster.
Så her kommer hendes historie.


Min søster
 Anika

Min søster og jeg har altid haft et helt særligt bånd. Selvom hun var 9 år yngre end jeg og hun boede hos vores far, mens jeg boede hos min mor, var hun min bedste veninde.
Da jeg flyttede hjemmefra besøgte hun mig ofte og vi elskede det begge to. Vi hyggede os så meget.
Min søster og jeg <3

Vi havde også lange telefonsamtaler næsten hver dag. Vi kunne sidde og se samme tv-program og så have hinanden i røret imens, så var det lidt som om vi sad sammen og så det :)
Vi havde en sang der var ”vores” og når vi hørte den ringede vi altid til hinanden, ligegyldig hvad tid på døgnet det var, så satte vi telefonen mod højtaleren så den anden kunne høre den, når man så tog røret op til øret igen kunne man høre der blev sunget med :)
Min smukke søster

Som 8-årig fik min søster kræft. 
 En af de onde perioder - trods sygdom var hun altid i godt humør
Hun blev meget meget syg og der var gange hvor lægerne sagde ”nu skal der et mirakel til” og det kom gang på gang – det må være det fighter-gen hun havde som hun har givet videre til sin nevø :) - og efter nogle måneder var hun pludselig rask. Kræften var væk.
Desværre havde kemoen ødelagt hendes immunsystem og hun havde fået en immundeffekt. Det var denne hun kæmpede med de næste 10 år.
Hun ragede al sygdom til sig, bla. rigtig mange lungebetændelser. Hendes ene lunge blev helt ødelagt og blev fjernet og den anden virkede heller ikke 100%, derfor sad hun i kørestol da hun ikke havde kræfter til at gå ret langt.
Hun havde også noget bøvl med luftrøret, det klappede sammen ind imellem og hun er flere gange blevet kørt med udrykning til OUH efter sådan en ”sammenklapning”. Derfor havde hun fået lagt en stent i luftrøret som skulle holde det åbent.


De sidste dage
Anika og jeg havde dette år (2005) været længe om at få byttet julegaver. Hun ringede en dag i januar (2006) hun var indlagt, og ville meget gerne have at jeg kom ud og hentede den gave hun havde til mig. Det var lige inden hun skulle have været i London til operation. Hun sagde til mig at det betød utrolig meget for hende at hun kunne nå at give mig min gave inden hun skulle afsted. Jeg tog derud og fik min gave. Anika havde købt en flot halskæde til mig. Det var sidste gang jeg så Anika.



Fredag d. 20. januar 2006
Anika var i narkose for at få fjernet den stent hun havde i halsen. Den stent hun havde fået sat i, her i Danmark, sad i selve luftrøret og forstyrrede således fimrehårene i luftrøret, så hun fik en masse slim i halsen som hun ikke kunne få op.
I London kunne de lave en slags "hejsesystem" som sad uden på luftrøret og holdt det åbent og derved ikke forstyrrede fimrehårene.
Grunden til hun nu skulle have fjernet stenten var, at hævelserne efter indgrebet skulle nå at fortage sig, inden hun den følgende fredag skulle til London, og have det andet indgreb foretaget.
Fredag aften fik jeg en mærkelig fornemmelse i min mave og tænkte meget på Anika, derfor skrev jeg en sms til hende for at høre hvordan hun havde det. Hun skrev tilbage at det var gået fint med at få fjernet stenten, men at hun havde det lidt underligt, men det tænkte jeg ikke videre over da jeg før havde oplevet at hun efter at have været i narkose fik det lidt mærkeligt. Vi sms'ede ikke ret længe da hun var træt og som sagt havde det lidt sært. Det var den sidste kontakt jeg havde med Anika


Anikas død
 Natten mellem fredag d. 20. og lørdag d. 21. januar havde jeg følgende drøm:
Vi er fem voksne mennesker der står sammen med en lille pige. Vi får at vide at vi voksne skal have den lille pige med igennem et rør af en slags. Vi får at vide at vi er nødt til at holde fast ved hinanden og ved pigen, for at det skal lykkedes os at få hende med igennem. Vi får også at vide at det vil blive hårdt og at det vil gøre ondt, men hvis bare vi holder ved hinanden skal det nok gå.
Lørdag d. 21 januar 2006

Lørdag d. 21. januar 2006 sov jeg hjemme hos min mor i hendes værelse. Jeg var på weekend hjemme og glædede mig til at slappe af, da jeg netop var i gang med de afsluttende eksaminer i min uddannelse som pædagog.
Kl. ca. 10, mens vi stadig lå og sov, ringede telefonen og min mor tog den.
Jeg vågnede også og lå og lyttede til hvad min mor sagde. "Helle Jensen" sagde min mor, og lød helt forvirret. Hun kunne ikke komme i tanke om at hun skulle kende en der hed det. "Johns søster" sagde hun så. Pludselig vågnede jeg meget hurtigt. Det var gået op for mig at det var min faster der havde ringet. "Åh nej" lød det fra min mor og jeg vidste med det samme at der var sket noget med Anika. Min mor spurgte min faster om hun ville snakke med mig og jeg fik røret mens min mor sagde at Anika var død. Jeg lyttede til hvad min faster sagde, men jeg husker ikke samtalen.
Det kørte bare rundt i hovedet på mig...Anika er død...ANIKA ER DØD! Jeg kunne ikke forstå hvordan det pludselig var sket. Jeg havde jo sms'et med hende aftenen før.
Min mor sagde at hun selvfølgelig nok skulle køre mig på sygehuset, men jeg kunne slet ikke finde ud af hvad jeg skulle. Jeg satte mig på sengen og brød bare hulkende sammen. Jeg sendte sms'er rundt til venner og veninder og fortalte at hun var død. Mange af dem ringede eller skrev til mig.
Det var ikke alle der havde mødt Anika, men de havde alle fulgt med i hendes liv igennem mig. Jeg husker ikke hvor længe jeg blev hjemme, men det har nok været et par timer, hvorefter min mor kørte med mig på sygehuset.

I forhallen mødte jeg far og Anikas mor, de fortalte hvor Anika lå og der gik mor og jeg op. Oppe på afdelingen sad farmor og farfar, min fætter Christian og Anders og Lene som Anika havde boet hos den sidste tid.
Jeg havde aldrig i årenes løb gjort op med mig selv, om jeg, hvis Anika en dag døde, ville ind og se hende, men det besluttede jeg mig nu for at jeg ville. Jeg havde det meget dårligt fordi jeg ingen anelse havde om hvad der ventede mig, jeg havde aldrig set en død før, når jeg gik ind på stuen. Da min far endnu ikke var kommet op fra forhallen, spurgte jeg Anders og Lene om en af dem ikke ville gå med mig ind til Anika. Jeg mener de begge gik med mig ind, men er lidt usikker på det. Jeg kunne slet ikke forstå at Anika lå der. Det var bare helt forkert. Jeg havde jo ofte set hende i en seng på sygehuset, og jeg stod længe og stirrede på hendes ansigt imens jeg med mine tanker forsøgte at vække hende "Åbn så øjnene, sig nu noget...åbn øjnene NU". Hun så jo ikke død ud, hun lå bare og sov. Hun havde fået et par roser mellem hænderne og jeg mener der var tændt stearinlys på stuen.
Jeg rørte ikke ved hende, og det kan jeg godt fortryde lidt nu, at jeg ikke fik givet hende et sidste farvelkys eller klemte hendes hånd, men lige på det tidspunkt kunne jeg simpelthen ikke få mig selv til det. På et tidspunkt skulle vi alle forlade stuen i ca. 10 min. da lægen skulle lave nogle forskellige undersøgelser, for ligesom at erklære hende helt død. Imens samledes vi andre i et lille rum hvor vi snakkede med hospitalspræsten. Lægen kom ud fra stuen igen og vi fik tid til at stille spørgsmål hvis vi havde nogen. Desværre havde der været vagtskifte, og den læge der havde været der da Anika døde, var der ikke længere. Så lægen vi nu snakkede med kunne kun give os oplysninger ud fra det hun havde læst i journalen.


Hvis jeg har fanget det rigtig, forløb det således:


Anika havde som sagt fået fjernet stenten fredag. I løbet af aftenen fik hun det skidt og om natten blev det helt galt. Da klokken var omkring 6 lørdag morgen valgte de at Anika skulle lægges i respirator på intensiv afdelingen. Dette ringede de og fortalte min far. De havde bedøvet Anika, hvilket de altid gjorde da hun hadede at få slangen til respiratoren ned i halsen. Grunden til at Anika havde fået det så skidt i løbet af natten var at hun, når hun havde trukket vejret ind, ikke kunne komme af med luften igen, og det derved kom ud i hendes blod. Inden de nåede at lægge Anika i respirator dør hun pga. CO2 forgiftning, altså for meget ilt i blodet. De forsøgte at genoplive hende, men hjertet stoppede simpelthen bare.

Jeg husker ikke hvor længe jeg blev på sygehuset, men lige inden min mor og jeg tog derfra var vi inde og synge et par sange for Anika. Det var meget hårdt at stå og se på hende og samtidig forsøge at fremtvinge nogle ord. Herefter bad hospitalspræsten en lille bøn for Anika.

Jeg kørte fra sygehuset herefter og hjem til min mor igen.


Jeg husker at jeg straks jeg kom hjem til min mor igen, tændte computeren og søgte på google omkring selvhjælpsgrupper for søskende der har mistet søskende. Her fandt jeg hjemmesiden www.soeskendekram.dk som jeg har haft meget stor gavn af siden, samt www.mindet.dk hvor man kan tænde et lille lys for de savnede.


Begravelsen
Anika blev bisat torsdag d. 26. januar kl 12.00 i kirkegårdskapellet ved Odense universitetshospital. Jeg kom om til kirken i meget god tid, alt for god tid. Jeg havde hentet blomster hos Falen blomster der ligger få minutters gang fra kirken, og da jeg kom til kirken var der endnu 45 min. til jeg havde aftalt at mødes med far.
Det var meget koldt og kirken var endnu ikke låst op. Jeg mener det sneede. Efter ca. et kvarter kom degnen ud og sagde at jeg gerne måtte sætte mig ind i våbenhuset og vente. Jeg havde ellers ikke været så berørt at situationen først på dagen, men da jeg sad her i våbenhuset og ventede på at far kom, blev der pludselig spillet Kim Larsens "Om lidt blir' her stille", på orglet, og jeg kunne ikke længere holde tårerne tilbage.
De første der kom, efter mig, til kirken var Anikas veninde Lisa og hendes kæreste Mads. Lidt efter kom en af mine veninder med en flot bårebuket. Pludselig væltede det bare ind med folk, det var meget overvældende.
Jeg havde ellers sagt nej tak til de af mine veninder der havde spurgt om de skulle tage med mig til bisættelsen, men da min veninde Vicky alligevel dukkede op blev jeg meget glad.
Jeg husker at der kom folk hen og kondolerede, men ellers gik jeg bare i min egen verden.
Kirken var så flot. Der var simpelthen så mange buketter, de lå om kisten, langs alteret og op langs sæderne ved kirkegangen. Udsmykningen på selve kisten var også virkelig flot.
Vores tante, Gitte, har en lillesøster som er dekoratør og som kendte en blomsterdekoratør som er rigtig dygtig. Han havde fået opgaven med at pynte Anikas kiste. Pynten var meget utraditionel men virkelig smuk og passede så godt til Anika. Der var friske grene og imellem dem lå der tulipaner og hyacinter med løg.
På venstre side af kisten sad far, fars kæreste, farmor, farfar, faster Helle og jeg, og på højre side sad Anikas mor, hendes kæreste og bror og Anikas to mindste søskende.
Jeg husker at jeg tænke at kisten var alt for stor til Anika, og at hun da ville ligge og trille rundt indeni den. Det gik alligevel ikke rigtig op for mig at hun lå deri nu. Jeg havde ikke selv set hende, da hun blev lagt i kisten, det skulle jeg måske have gjort, så havde det muligvis været lettere at forstå at hun lå deri nu.


Kisten
Jeg husker ikke så meget af det præsten sagde, men på et tidspunkt sagde han at "Anika var alles solstråle" og lige i samme øjeblik han sagde ordet solstråle så skinnede solen ind at vinduet og ned på kisten. Min faster prikkede til mig og spurgte om jeg havde lagt mærke til det. Det var som et sidste farvel fra Anika. Da der blev spillet "Om lidt blir' her stille", rejste den nærmeste familie sig og gik ud. Jeg fulgtes med min far. Jeg gik bare og kiggede ned i gulvet, kunne slet ikke kigge på alle de folk der sad der, men fik bagefter at vide af min veninde, at kirken havde været fyldt, så der har nok været omkring 100 mennesker.
Vi samledes alle udenfor kirken og stod og snakkede lidt. Bedemanden kom hen og sagde farvel og gav mig kortene fra blomsterne. Min veninde kørte mig hjem til min far hvor jeg hældte kaffe på kander og læste kortene fra blomsterne. Lidt efter kom Lene og Anders og senere kom min tante og onkel, min far og hans kæreste og Anikas mor, hendes kæreste og Anikas yngste lillebror. Vi var alle triste men der var en dejlig stemning og vi snakkede om sjove episoder vi havde haft med Anika. Og pludselig var en af de værste dage i mit liv overstået - og jeg overlevede det.




Det er efterhånden længe siden jeg har skrevet alt det her ned men det er stadig lige hårdt at læse det og tænke tilbage til de forfærdelige dage.





Read More

14. jun. 2012

Shit mand!

14. jun. 2012  at 19.47
Sikke en forskrækkelse!

Kl. 15.30


Mikkel har den sidste uge ikke helt været sig selv. Irritabel, har ikke rigtig ville spise, mere ked af det.
I nat var en rigtig slem nat.
Han var vågen hver 2. time hvor han bare skreg fuldstændig utrøsteligt!
Her til morgen havde han 38.4 i feber og vi besluttede at ringe til H1.
Sekretæren derover kunne godt huske Mikkel og selvom hun også, ligesom os, mente det nok var harmløst, så ville hun alligevel gerne snakke med en læge.
Lægen ringede 1 times tid senere og ville gerne lige have os til tjek. Pga. smittefare måtte vi dog ikke tage på H1, men skulle på børnemodtagelsen, så der tog vi ud.

Mikkel blev vejet (+ 320g på 3 uger! så nu er han over 6kg!) og målt, fik taget blodprøve og urinprøve (som var lidt af en prøvelse... prøv lige at fange midtstråleurin i en kop fra en lille baby :-S)

Nå men svar på prøverne kom tilbage. Urinprøven var der en smule blod i, hvilket kan skyldes hvis der var lidt virus.
Tilgengæld var blodprøven ikke super god! Lactattallet, som var det tal vi fulgte tæt da Mikkel havde NEC, var meget højt - 4,9! Det skal gerne ligge under 2 og aller helst under 1... så 4,9!!!
Det gør os selvfølgelig virkelig virkelig nervøse!

Vi skulle så have taget endnu en blodprøve senere og så håber vi på at tallet er faldet!
Det er det jeg sidder og venter på lige nu.

Carsten er hjemme. Der er sommerfest i Livas børnehave og hun har bare glædet sig så meget! Og det kan mit moderhjerte simpelthen ikke bære hvis hun skal gå glip af!
Min mor kommer med, så Carsten har mulighed for at komme herud hvis det bliver nødvendigt, og så sørger min mor for mad. De skulle have madkurv med derned, som jeg skulle have ordnet i dag... jeg havde allerede i hovedet bagt madmuffins og pølsehorn, men det blev det så ikke til :-(

Nu må jeg bare vente....

Kl. 16.00
Der er nu blevet tager blodprøver igen og jeg venter på svar på disse.

Kl. 17.00
Så var der svar på de sidste prøver. Sygeplejersken kom ind og spurgte om jeg var tryg ved at tage hjem.
Lactattallet var nede på 1 så der var simpelthen sket en fejl ved første blodprøve!

Hold da op hvor var jeg lettet!

Så kunne vi tage hjem og jeg kunne nå at være med til det sidste af sommerfesten i børnehaven :)


Når man har et barn der har været så syg som Mikkel har været, så er det simpelthen forfærdeligt at der sker så dum en fejl!
Vi blev så bange!!!!!
Heldigvis gik det godt! :)





Read More

Ungernes værelse

  at 09.02
Så blev der ryddet ordentlig op, så jeg kunne være bekendt at tage billeder :) Jeg vil meget gerne modtage ideer til hvad jeg kan gøre ved værelset for at få det ekstra hyggeligt.


Når man kommer ind af døren og kigger frem til venstre står Livas skrivebord og reol.

Til højre står Mikkels seng, som ikke er i brug endnu og derfor bruges til Livas bamser


Bag døren/til venstre når man kommer ind, står Livas klædeskab, reol og seng
 

Sengen med hule under

Hyggehule med madras og tv

 
Livas del




Og lampen :)



Read More

© Miraklerne, AllRightsReserved.

Designed by ScreenWritersArena