En blog om mine to små mirakler.

16. sep. 2011

Drengenavn

16. sep. 2011  at 20.25
Jeg er godt nok spændt på om vi bliver enige om et navn til lillebror.

Carsten mener vi skal fortsætte en "tradition" i hans familie og derfor kalde vores søn Hans Peter. Det KAN jeg simpelthen ikke.
Det kan godt være det er et navn der går nogle generationer tilbage i deres familie, ligesom Carstens eget navn, men jeg synes bare ikke man kalder en dreng i 2012 for HANS....
Jeg har sagt at vi sagtens kan bruge Peter som 2. fornavn...

Carsten bliver lidt (læs meget) stædig og siger at så kan det også være lige meget og så kan jeg bare bestemme, hvis det ikke må blive Hans Peter kan jeg bare selv vælge et navn (får jo næsten lyst til at tage ham på ordet for så kan jeg få min David <3), men at han så nok skal fortælle vores søn hvorfor han hedder som han gør og ikke får et "familie-navn"....

Jeg synes det er noget pjat! For selvfølgelig skal vi da være enige om navnet! Hvis knægten så synes det er træls at han ikke hedder Hans Peter, når han bliver ældre, så  må han jo få lavet sit navn om!

Ja jeg kan OGSÅ være stædig! For mener ikke at det bare er den ene af os der skal have lov at bestemme 100%!!! Det er VORES barn, vores FÆLLES barn!!!

Da jeg ventede Liva ønskede jeg mig en Olivia, det var Carsten ikke vild med og han foreslog så Liva som jeg godt kunne gå med til... og denne gang er vi da nødt til at gøre på samme måde... blive enige om navnet..

Se nu har jeg jo lavet en liste .... sagde damen der elsker lister!... med drengenavne... så nu kan i få lov at læse de navne jeg ELSKER og dem jeg godt kan lide :)

Jeg elsker:
David
Bjørn
Falke
Magne



Jeg kan godt lide:
Tobias
Sune
Sander
Simon
Sigurd
Sejr/Sejer/Seier
Storm

Oscar/Oskar
Mathias
Mikkel
Linus
Lasse

Jonas
Johan
Jeppe
Gustav
Elias
Konrad
Carl
Calvin
Birk
Bertram
Albert
Ask
August


Jeg ville selvfølgelig ønske at vi kunne blive enige om et af navnene på min "elsker"-liste.... men så længe vi bare kan blive enige er jeg glad :)
Read More

© Miraklerne, AllRightsReserved.

Designed by ScreenWritersArena