En blog om mine to små mirakler.

Bag tasterne

  at 18.26
Nååå nu er det vist ved at være tid at få skrevet lidt her...

Jeg er født i 1978. 
Da jeg var 9 år gik mine forældre fra hinanden og jeg boede sammen med min mor og min 7 år ældre søster,
Kort tid efter fik jeg en lillesøster på min fars side af familie, et par år efter kom også en lillebror og da min mor fandt en ny mand fik de også en dreng sammen..
Så det er familien jeg kommer fra ...den forkortede version, for den er meget, meget mere indviklet!


I sommeren 2005 møder jeg første gang Carsten. Jeg er i Kgs, Have og høre noget musik sammen med en veninde og så en af hendes bekendte. Carsten var eks-kæreste til min venindes veninde og kom lige forbi for at sige hej.
Efterfølgende mødtes vi nogle gange til forskellige arrangementer og fester. Han havde kæreste og det havde jeg også, så der skete ikke rigtig noget...

Indtil Omkring december 2005 hvor han kastede de tunge skyts ud! Jeg var dog ikke så nem at få fingrene i ;-)

I januar 2006 fortsætter han kur-mageriet og jeg begynder efterhånden at synes at han da er ret sød...

D. 21. januar 2006 sker det skrækkelige at jeg mister min lillesøster. Carsten er rigtig rigtig sød at snakke med omkring det hele og jeg begynder også at få følelser for ham, men jeg føler at jeg simpelthen ingenting har at tilbyde ham på dette tidspunkt. Jeg er i chok, jeg er ulykkelig, jeg er forvirret..
Men han giver, heldigvis, ikke op og d. 17. februar 2006 bliver vi kærester <3

Og det føltes bare SÅ rigtigt!!!

Jeg flyttede ned til ham stort set fra dag 1. Tror der gik 1 md. så sagde jeg min lejlighed op og da vi havde været sammen i 3 mdr. købte vi hus sammen.

I december 2006 besluttede vi at jeg skulle smide p-pillerne og jeg blev gravid i 1. forsøg.

På min fødselsdag, d. 7. maj. 2007 friede han til mig og vi blev gift d. 11. august samme år.

13 dage senere kom vores datter, Liva, så til verden, 5 uger før tid.

I november 2007 købte vi hus i Odense, hvor vi flyttede ind i februar 2008.

Og det er så her vi bor nu.... Carsten, Liva og jeg..... og så vores lille dreng som stadig bor i maven.
Ja... det var så mit liv og hvem jeg er... i store træk :)  Og hvem er jeg så egentlig...

Jeg er pædagog, men føler ikke helt at jeg har fundet den rette hylde, så der tænkes mange tanker om hvad der skal ske når jeg er færdig med barsel til december 2012.

Jeg elsker at være sammen med min familie som er det aller vigtigste i mit liv!
Jeg kan godt lide at være kreativ, f.eks. maler jeg meget i perioder, jeg syer også lidt børnetøj ind imellem.
Derudover bruger jeg rigtig meget tid på nettet... f.eks. plejer jeg mine online-venskaber, bla. med en flok skønne kvinder som jeg efterhånden har kendt i en 4 års tid. Vi mødes ind imellem, men ellers snakker vi sammen på nettet.


Og så skal vi da ikke glemme bilerne!
Vi kører nemlig Land Rover herhjemme.
Min mand har en gammel Serie 3 og jeg selv har en Range Rover Classic <3






Vi er selvfølgelig medlem af Land Rover klubben og deltager også i div. arrangementer. Jeg kan ikke vente til jeg igen skal ud og køre off road!



Håber i vil hygge jer lidt her på min blog og smid meget gerne en kommentar når i læser med, det er så hyggeligt med lidt respons :)

UPDATE.
Den lille dreng der boede i min mave er nu kommet til verden. Han kom 8 uger for tidligt og har været frygtelig syg.
Men alt det kan du læse om på bloggen


Vil du have fat på mig kan jeg kontaktes på

tina@bjelkerne.dk

3 kommentarer:

  1. Jeg nyder at følge med på din blog og har derfor givet dig en blogaward :)

    SvarSlet
  2. Jeg er blevet 'bidt' af din blog, Tina! Min datter hedder også Liva, så hver gang du skriver om din datter tænker jeg på min egen søde pige, som lige nu ligger og sover sødt :)

    SvarSlet

© Miraklerne, AllRightsReserved.

Designed by ScreenWritersArena