En blog om mine to små mirakler.

9. jul. 2012

Artiklen om Mikkel

9. jul. 2012  at 14.53
Hvis der er nogen der ikke nåede at læse artiklen om Mikkel i Ude og Hjemme, så kan i se den på Ude og Hjemmes hjemmeside lige HER
Den er dog lidt forkortet i forhold til den fra bladet, som du finder i menuen foroven.


Read More

Vinder af Sofie Giraf!

  at 10.10
Så skal der trækkes en vinder...

 


Der var 98 lodder, jeg skrev alle navne op, med antal lodder, blandede navnene og brugte så random.org til at trække lod.


Og det blev nr. 80 som er Heidi Louise Meier.

Tillykke :)

Heidi jeg håber du ser indlægget her, for jeg har ikke din mail adresse.
Send mig lige en mail på minemirakler@gmail.com

Read More

Vores ferie - 1 - Turen derned.

  at 09.06
Fredag d. 29 juni kl. 19.45 kørte vi fra Odense.

Bilen er pakket til bristepunktet


Så kører vi

Vi var meget spændte og glædede os til at komme på ferie, men jeg var også lidt urolig for hvordan den lange tur ville gå.
Vi skulle køre 1500km i en gammel Land Rover. Destinationen var Nord Frankrig/Normandiet.
Vi havde dog forsøgt at forberede os bedst muligt, men man kan jo ikke forudse alt.

Til Mikkel havde vi lejet en easylift. Det siges godt nok at de ikke er så sikre som almindelige autostole, men vi havde bestemt at det var bedst for Mikkel at kunne ligge ned på så lang en tur.
Vi havde sørget for flasker på køl, mos på køl, bleer, vaskeservietter, håndsprit, skiftetøj osv.

Til Liva var der sørget for pude og dyne, tegnetavle, dvd-afspiller, høretelefoner og film, nye spil på iPad'en (der kommer senere et indlæg om de forskellige apps, i tilfælde af at andre har lyst til nye spil til børnene), lidt nyt legetøj (Petshop) og lidt lækkert at spise.

Det startede meget godt. Mikkel faldt ret hurtigt i søvn og Liva hyggede med film.
Vi skulle lige forbi sygehuset på vejen og hente Mikkels medicin.

Mikkel sover i sin Easy-lift


Liva spiller på iPad

Overgearet mor og en far der bare gerne vil frem


Mikkel sov et par timer og så begyndte det desværre at drille lidt det hele. Hans mave var træls og han lavede i bleen ca. 1 gang i timen :-S
Hvilket resulterede i rigtig mange stop!!! OG i en meget rød numse. Det var bare så synd for ham. Jeg skiftede så snart der var noget i bleen, og puttede creme på, men der gik jo ind i mellem lidt tid inden der lige var en rasteplads hvor vi kunne holde ind.
Så vi havde desværre en ret ked af det lille dreng, på meget af turen derned :-(
Der gik faktisk nogle dage af ferien inden vi fik styr på den røde/hudløse numse :-(

Vi havde også et lille problem med bilen. Da vi holdt på en tank kunne vi ikke starte bilen igen. Batteriet var bare dødt!!!
Heldigvis havde Carsten taget et ekstra batteri med, så det blev skiftet og vi kunne komme videre.

Jeg tog første stræk ned af de tyske motorveje. Det var første gang jeg skulle køre i udlandet, det er kun et par år siden jeg fik kortet, og jeg lærte så at indfletningsreglerne på motorvejen ikke helt er som i Danmark, hvilket lige resulterede i en ret sur tysker.... men han kunne bare komme an, hvad ville han gøre imod en 2 tons tung land rover ;-) Nå men indfletningsfejlen begik jeg kun den ene gang!

I løbet af natten overtog Carsten rattet, da jeg er virkelig dårlig til at køre om natten, jeg skal have høj musik og kunne synge med hvis jeg skal holde mig vågen, og det fungerer jo ikke rigtig med 3 sovende mennesker :)

Tidlig lørdag morgen var vi et sted i Sydtyskland hvor vi holdt pause og spiste morgenmad.

Hvad er det for en hvid dims?


Så bliver der lige brændt lidt energi af

Så kørte vi det sidste stræk.

Vi slap heldigvis for kø på vej derned.... det gjorde de ikke i den modsatte retning

Fantastisk udsigt og landskab


Yeahhhh Normandiet

Flot bro


Og hen ad dagen nåede vi så endelig frem til camping pladsen - Le Fanal i Isigny Sur Mer i Normandiet

Del 2 her

Read More

© Miraklerne, AllRightsReserved.

Designed by ScreenWritersArena