En blog om mine to små mirakler.

15. nov. 2011

Lidt af hvert...

15. nov. 2011  at 20.15

 Synes der mangler lidt billeder herind... så her kommer et indlæg med en masse :)

Jeg er efterhånden ved at have fyldt godt op i de to skuffer i kommoden på badeværelset, det er kun str. 50 og 56 der er fremme endnu :)



Resten af det tøj jeg har ligger i 5 store bunker i soveværelset pt., har i dag sorteret det i størrelser og skal have det lagt i poser med størrelser skrevet på.

Jeg var jo så heldig at få 5 sækkefulde tøj af en sød pige på den babyside jeg er på, her var tøj op til str. 2 år!
Der lå forøvrigt også dette fine, lidt retro, tæppe i en af sækkene, der bare er perfekt som legetæppe, eller til at ligge på i kravlegården.
 


Vi har også fået samlet lidt andet forskelligt, lidt legetøj, sutter m.v. som står i en kurv på badeværelset. Det er ret hyggeligt at gå og kigge på :)



Den anden dag kom min nye pusletaske, købt på trendsales til 150kr. incl. forsendelse. Er fuldstændig vild med den farve!!! (så huske lige det hvis i vil købe tøj til lillebror ;-))

 
 Jeg har egentlig en pusletaske fra da Liva var lille, den er bare sandfarvet og uden den lange strop til at hænge den på styret... og nå ja så er den heller ikke i fløjl, som jeg også er ret vild med :)






Barnevognen er kommet og den er bare så fin!!!
Er ret spændt på hvordan den er at køre med... med baby i... det er jo "bare" en billig model fra Bilka... jeg tror nu nok den skal holde!











Jeg har lånt en slyngevugge af min veninde, som hun selv har syet, skal lige se om jeg kan stryge den lidt inden den skal i brug. Vi satser MEGET på at den er med til at give et barn der skriger knap så meget som Liva gjorde.
Jeg har sådan karmkrog, fra en hoppegynge, som jeg vil have sat i den, så kan den hænge de fleste steder og den er jo super nem at have med rundt når vi er på besøg.
Samtidig er jeg ved at sy en strækvikle som jeg håber jeg kan få i brug.


Maven vokser fortsat, jeg har dog ikke målt omkredsen længe!!! Kiloene kommer også på, dem springer vi let henover!!!
Her et billede fra i dag - 29 + 3

Der er virkelig gang i lillebror derinde!!! De sidste dage har jeg kunne kilde ham under fødderne og har kunne gribe fat om en lille fod, det er lidt hyggeligt :) Nogle dage ligger han bare stille i mens, men andre gange trækker han hurtigt foden til sig og sparker mig et andet sted, hvor jeg så flytter min hånd hen og kilder... og sådan kan vi fortsætte en lille fangeleg :)
Jeg glæder mig rigtig meget efterhånden :) men han skal lige blive derinde en 10 uger endnu!!!

74 dage tilbage!!!!

Jeg har en akupunkturtid på torsdag igen, og endnu en ugen efter... så ser vi om det har nogen virkning og om jeg skal fortsætte med det.

Skal scannes igen d. 28. november, tænker at de også scanner livmoderhals der, så vi kan se om den er blevet kortere.
En lægetid ved egen læge d. 5. dec. og så til jordmoder d. 22. dec.... og ja, så nærmer fødslen sig jo pludselig :)


Vi begynder måske at nærme os hinanden med hensyn til et navn til ham den lille.
Tidligt i graviditeten snakkede vi om

Drengenavnet Mikkel

Og det navn er nu fremme igen, og kunne godt blive det vi vælger.

Det bliver så nok en Mikkel Peter (Blum) Rasmussen - Blum i parantes fordi vi lige skal snakke om det skal med. Jeg vil gerne have det med, så der bliver ført lidt videre fra min familie, men nu må vi se :)

Vi glæder os meget til lillebror kommer!
Read More

© Miraklerne, AllRightsReserved.

Designed by ScreenWritersArena