En blog om mine to små mirakler.

7. nov. 2011

At have et fortidligt født barn

7. nov. 2011  at 21.27
Jeg har vist fortalt om det første her før, så det bliver kort.


Liva er født for tidligt.... mere præcist er hun født i uge 35 + 2, så ca. 5 uger før termin.
Da hun blev født vejede hun 2670g.
Det er ikke meget for tidligt og hun klarede det også fint. Hun havde svært ved at spise hos mig så hun fik sonde de første 12 dage.
For forældrene var det hårdt. Det kom så pludselig og vi følte os slet ikke klar. At jeg så var indlagt med Liva 2 uger gjorde det ikke bedre.
Jeg havde så meget hjemve og tudede hver aften når Carsten skulle hjem.
Liva lå på neonatal fra hun kom til verden fredag aften, der var først plads til mig søndag sidst på dagen og det var skrækkeligt at være adskilt. Det gjorde også min binding til hende svær!
Men den kom jo heldigvis, dog først da vi kom hjem fra sygehuset, og trods den lidt hårde og pludselige start endte det hele jo godt.




De første måneder var hun lidt bagud i udvikling, hvilket er ganske almindelig for for tidligt fødte børn.


Vi har hele tiden kunne mærke på hende at hun havde svært ved store forandringer, hvis der skete for meget og hvis der var for mange mennesker.
Som spæd reagerede hun med skrig og skrig og skrig. Hun var utrøstelig!


Det som jeg egentlig vil fortælle om er fra sidste år i december...
Jeg kom her til aften til at sidde og tænke på det og blev så trist og ked af det.


Der sker jo bare mange ting i december månede og sidste år var ikke en undtagelse.
Det var Livas første december i børnehaven. Som dagene gik var det som om vores lille glade pige forsvandt.
Hun klagede næsten hver dag over ondt i maven, hun fik panodil som ikke hjalp og vi havde hende både hos egen læge og vagtlæge som intet kunne finde på hende.
Hun sov utrolig meget, og faldt ofte i søvn når hun kom hjem fra børnehave. Hun græd nemt og var bare rigtig skidt tilpas.
En aften skal hun i bad, i sit lille badekar som hun normalt elsker. Carsten sad ude ved siden af hende.
Normalt leger hun glad i badet, men denne aften satte hun sig i den ene ende, trak benene op under sig og så trillede de små tårer bare ned af kinderne...


Min stakkels stakkels lille pige - bare når jeg skriver det her sidder jeg og græder - det var så skrækkeligt at opleve hende sådan.


Jeg fortæller om det til nogen af de piger jeg kender fra nettet og en af dem gør mig opmærksom på at det kunne jo være at Liva var overstimuleret...
BANG! Den ramte mig bare!!! For JA det var jo det der var galt! Uden tvivl!!!
Jeg dunkede mig selv i hovedet! For hvorfor havde jeg ikke set det!!!


Nu kunne vi så gøre hvad der var nødvendigt for at resten af Livas december blev god, hun fik fridage hjemme hos mor og far og ikke alle mulige arrangementer når vi havde fri.


Nu nærmer vi os igen december og jeg frygter vi skal igennem det igen... men nu er vi opmærksomme på det og vi har muligheden for at give hende dage hjemme hvis det bliver nødvendigt.


Udadtil er Liva som alle andre 4 årige og man kan ikke se hun er født før tid... men hun er et lille skrøbeligt menneske inden i og der er kun os (hendes far og mor) til at beskytte hende.


Håber hun får en fantastisk december og kommer hel igennem den i år.

0 søde beskeder:

Send en kommentar

© Miraklerne, AllRightsReserved.

Designed by ScreenWritersArena