Så var vi endelig fremme i Normandiet, efter en køretur på 22 timer!
Campingpladsen vi skulle på, Le Fanal, havde vi valgt fordi vi kendte den i forvejen. I 2006 var Carsten og jeg på vores første ferie sammen, der gik turen også til Normandiet og vi boede på Le Fanal, vi havde været rigtig godt tilfredse dengang så det valgte vi igen.
Vi skulle bo i en lille hytte (lavet af plastik :)) Som er 31m2.
Hytten indeholder stue/køkken i et

Lille toilet

Soveværelse med dobbeltseng og klædeskab

Badeværelse med bruseniche og håndvask

Og et værelse med 2 enkeltsenge
Rigtig fint og lige hvad vi havde brug for.
Selve campingpladsen havde legeplads, lille indendørs pool og et større udendørs badeland, lidt forskellige boldbaner/tennis mv. og et telt hvor man kunne købe lidt mad.
Desværre blev dette telt også brugt til fester hver aften!
Jeg er muligvis ved at være for gammel, men når man bor tæt på teltet og der hver aften fra omkring kl. 20 går folk rundt med megafoner som de brøler løs i, for herefter at starte fest i teltet, med høj musik til sent på natten, så bliver jeg altså lidt træt af det til sidst!
Så det var ret træls synes vi, også fordi der ikke havde været den slags da vi sidst havde været på pladsen.
Da vi ankom valgte vi at gå et smut ned i byen, både for at kigge lidt, men også for lige at handle så vi havde til lidt aftensmad osv.
Der ligger en stor fin Carrefour i byen så der ville vi handle, men vi kom åbenbart meget tæt på lukketid, og man venter altså ikke på at kunderne bliver færdige - man siger heller ikke til dem at det er lukketid - så det var modvilligt at en af de ansatte satte sig til kassen så vi kunne betale, og de havde da også allerede trukket gitre for indgangsdørene da vi skulle ud.
Og så var det sovetid

Næste dag tog vi på første tur.
I 2006, da vi var der sidst, havde de lige fundet et nyt bunkeranlæg, men det var endnu ikke åbnet for offentligheden - Nå ja, jeg bør måske lige nævne at min mand er betontosse, så ferien stod meget i "krigens tegn" :) - Nu var det åbnet så vi tog af sted. Det var godt nok regnvejr, men godt pakket ind gik det jo nok.
Batteriet/anlægget hedder Maisy Battery og ligger i Grand Camp Maisy, lige ved siden af Isigny Sur Mer.
Et par våde mus ser på bunkers

En stor kanon

Inde i en bunker

Godt skjulte bunkers

Endnu en kanon

Liva går på opdagelse

Mine mænd og kanoner

Efter Maisy batteriet tog vi til Pointe Du Hoc som var et af de vigtige steder ved landgangen i Normandiet d. 6/6 1944.
Det er et overvældende sted. Der er smukt! Men samtidig er det så grufuldt alt det der er sket der. Overalt er der store kratere efter granater fra da amerikanerne angreb fra luften.
Tanken om hvordan det har været, at være på stedet under bombardementerne, får det til at gyse i en.
Når man så kigger hen langs stranden og ser den stejle klippevæg, kan man også fornemme hvordan de amerikanske styrker der blev sat i land, har haft det. At skulle op af de stejle klipper, mens de blev beskudt oppe fra.
Kort over strandene

I et bombekrater

Liva på Pointe Du Hoc

På kanten af et krater

Et blik ud over Pointe Du Hoc, med alle kraterne

Her har stået en kanon

Mindesmærke/vartegn til minde om de amerikanske tropper

Ned på stranden

De stejle klipper

Carsten på Pointe Du Hoc og rester af bunker

Liva ved bunkerrester

Liva bestiger en bunker

Liva på Pointe Du Hoc

Som afslutning på dagen gik vi i badelandet da vi kom tilbage på campingpladsen.
Mor og Mikkel
Liva nyder poolen
Far og søn

Mikkel æder en giraf - Vi fandt en Sofie giraf i Frankrig, noget billigere end i Danmark, så den måtte vi jo lige købe

Liva leger i poolen

Del 3
0 søde beskeder:
Send en kommentar