En blog om mine to små mirakler.

30. apr. 2012

Fysioterapi

30. apr. 2012  at 15.14
I dag skulle vi til afsluttende fysioterapi på OUH.
Fyssen ville gennemgå et skema, for at tjekke Mikkels udvikling og se hvor der skal gribes ind, og så ville hun give besked videre til kommunens fys som vi nu overgår til.

Mikkel fik rigtig charmet, han smilte og smilte og rakte tunge og når fyssen kiggede ned i sine papirer råbte han op som for at sige "heeeeey kig på mig igen".

Rent udviklingsmæssigt ligger han egentlig ok.
Hvis vi regner fra hans terminsdato - 28. januar - så er han knap 3 mdr. og i forhold til den ligger han i den høje ende af skalaen... altså følger han helt godt med!
Regner vi fra hans fødselsdato - 5. dec. - så er han knap 5 mdr. og så ligger han inden for normalen, men dog i den noget lave ende.
Men fyssen var rigtig godt tilfreds. I forhold til alt hvad Mikkel har været igennem, synes hun han var rigtig god!
Men han har brug for noget træning og skal holdes øje med.

Jeg har fået forskellige øvelser med hjem. Bla. nogle strækøvelser til hovedet/nakken, da han stadig har en favoritside og er noget stiv når han skal dreje hovedet til den anden side.
Vi skal også hjælpe ham lidt når han ligger og leger, han vil rigtig gerne have fat i legetøjet, men fordi han har så meget uro i sin krop har han rigtig svært ved det, derfor skal vi hjælpe ham med at holde resten af kroppen i ro, så han kan koncentrere sig om at få fat på legetøjet.
Fyssen fortalte at hans nervebaner ikke er fuldt udviklede pga. den for tidlige fødsel og med al den stress han har i sin krop, efter det han har været igennem, er der ikke noget at sige til uroen. Det bliver forhåbentlig langsomt bedre.
Der var flere øvelser i mellem, så vi kan bare gå i gang :)

Så nu er vi afsluttet fra OUH og skal så bare vente på indkaldelse ved kommunens fys i stedet for.


Favoritsiden


2 kommentarer:

  1. Tillykke!

    og hvor er det hamrende fedt, at han ligger så godt i forhold til udvikling. det synes jeg faktisk er imponerende, alt taget i betragtning!!

    SvarSlet
  2. Ja jeg var også meget overrasket!
    Det er ikke ligefrem motorikken vi har trænet mens vi har været indlagt.

    SvarSlet

© Miraklerne, AllRightsReserved.

Designed by ScreenWritersArena