En blog om mine to små mirakler.

1. jan. 2012

Jeg er helt overgearet

1. jan. 2012  at 20.54
Kommer lige ude fra Mikkel, var derude til kl. 20 puslingen, og jeg tømte 36ml væske, heri lidt mælk, og en masse luft ud af Mikkels stomipose. Jeg tror rent faktisk at stomien virker!

Der blev bare skrålet med på Aerosmiths "don't wanna miss a thing" på vej hjem i bilen, de andre trafikanter kiggede mærkeligt, men jeg var bare helt ligeglad fordi lige der var jeg bare rigtig rigtig glad, så glad som jeg ikke kan huske at have været længe.

Lige nu ser det ud til at 2012 kan blive et rigtig godt år :)
Lige nu er jeg

7 kommentarer:

  1. nej for fanden i helvete, nu kan jeg ikke høre aerosmith uden at vræle....over bettedrengens fyldte stomipose. JESUS!!

    hvordan har DU det ellers? Jeg tænker meget på det der med, at du er splittet mellem Liva og Mikkel og om du føler det sværere at knytte bånd til Mikkel eller om det er lettere...eller bare normalt? Jeg spør bare og du må godt sige "Skrid din lort med dine lortespørgsmål som jeg ikke gider tænke på".

    Hils din fine husbond og sig, at han godt kan forvente at der pludselig står to egern og drikker al hans nødde-rødvin inden næste nytår!

    SvarSlet
  2. Hej Tina
    Jeg har siddet og læst her på din blog og tudet og tudet og tudet. Hvor er det uretfærdigt at I skal igennem alt det her. Smerten i hjertet af tanken om at risikere at miste sit lille barn. Jeg føler med jer!
    Er det Lars eller Niels der har opereret jeres lille Mikkel?
    Lars opererede vores lille dreng begge gange.
    Jeg har mange spørgsmål, men kan næsten ikke finde ord.
    Jeg vil bede for jeres lille dreng.
    Selv om vores oplevelser ikke kan sammenlignes, kunne jeg nikke genkendende til flere af jeres beskrivelser og følelser.
    Stomi-plejen bliver efterhånden en meget ubetydelig del af alt det I går igennem. Det ved jeg :o)
    Stort kram fra Kari

    SvarSlet
  3. Elsker "lort og gas" i poser <3

    SvarSlet
  4. Se det var bare lige den sang der var i radioen da jeg kørte hjem.... Og den får nu enn helt ny betydning for mig :)

    Jeg har haft rigtig svært ved at knytte mig til Mikkel, ligesom med Liva. Jeg synes det er svært når sygeplejerskerne er her og tager sig af ham, nærmest mere end jeg gør....
    Men det er blevet bedre... Efter alle de operationer, hvor jeg har været aå bange, mærker jeg mere og mere hvordan Mikkel fylder i mit hjerte og moderfølelsen er kommet 500%

    SvarSlet
  5. Jeg kender godt den følelse af, at éns barn "er sygehusets barn". Alle de skemaer der skal udfyldes med in og output, at de skal vejes før og efter de har spist osv osv osv. Alt det der burde være helt naturligt bliver pludselig meget unaturligt.
    Jeg var lykkelig, da vi endelig kunne tage hjem og Elliot var VORES barn.

    SvarSlet
  6. åh hvor er jeg glad for at høre det!! selvom det er på en meget brutal måde du møder moderfølelsen :(

    SvarSlet
  7. Det er meget svært ja!
    Men det er allerede blevet meget bedre, bare efter de 2 dage her på H1 :)

    SvarSlet

© Miraklerne, AllRightsReserved.

Designed by ScreenWritersArena