Altså altså

Jeg bliver ind imellem ekstremt utålmodig... GLÆDER mig til fødslen og til at se hvad den lille er for en starut.. Men der er jo læææænge til endnu
Og jeg vil jo heller ikke gå glip af alt det der skal ske fra nu af og til fødslen.
Jeg mærker den lille et par gange hver dag og glæder mig helt vildt til det bliver endnu mere og til far og datter også kan mærke den.
Jeg glæder mig til nakkefolds-scanning så vi kan se den lille igen, jeg glæder mig til misdannelsesscanning så vi forhåbentlig kan se køn. Jeg glæder mig til at gå og blive utålmodig den sidste tid... og ved godt at når jeg er gået over termin vil jeg sikkert bande det langt væk
Men håber bare så meget at jeg ikke føder for tidligt igen.
Jeg glæder mig til de første veer begynder at ulme og jeg glæder mig til at jeg forhåbentlig kan få lov at føde almindeligt denne gang.
Jeg glæder mig til at ringe og sms'e rundt til venner og familie at nu er lille Mikkel/Elise kommet til verden og jeg glæder mig til at Liva skal se sin lillebror/søster første gang....

Ja.... jeg glæder mig vist bare i det hele taget