3. gang SKAL være lykkens gang!!!

Jeg føler ikke rigtig jeg kan hænge sammen mere. Sidste uge gik så godt og jeg var ret positiv, men denne uge er jeg helt nede i kulkælderen og tuder hele tiden... Eller dvs ikke hele tiden... Jeg synes ikke Liva behøver at se mig så ked, så det er mest når hun ikke er her..
Hun mærker det jo alligevel og den anden dag havde hun sagt noget til Carsten i stil med "prøv se mig far, nu ser mit ansigt også lige så trist ud som mors" :-(

I går fik vi besked om at Mikkel skal igennem endnu en operation. Tarmene fungerer ikke rigtigt så de havde taget nogle røntgenbilleder.
Det var både godt og skidt!

Det værste havde været sammengroninger i tarmen, altså ved arvæv, det ville have været fatalt fordi de ikke rigtig kan tage mere af hans tarm.

De bedste havde været at tarmen gik langsomt i gang og vi så bare skulle have tålmodighed.

Vi fik det 2. bedste... Tarmen ser ud til at virke da der ligger væske flere steder i tarmen og den altså så kan finde ud af at føre det videre fra maven. Men det kommer bare ikke ud i stomien, selvom de ser væske tæt på stomien. Derfor mener de at der er et knæk/vrid ved stomien. Det betyder at de skal åbne ham igen, skære et stykke af tarmen (der hvor stomien er nu) rette tarmen ud og lave en ny stomi.

Jeg skal huske på at denne operation er planlagt, i forhold til de to tidligere megete akutte, men for pokker!!!!
Lad så snart min lille dreng være! Han har været igennnem så meget i sit korte liv :-(
Nu vil jeg bare have at han bliver rask og kommer med mig hjem!

Så i morgen!!! Jeg er bange!