En blog om mine to små mirakler.

6. apr. 2012

Puha en uge

6. apr. 2012  at 10.59
Der har ikke været den vilde aktivitet herinde den sidste uges tid.
Vi havde ellers glædet os til en påskeferie sammen, men det blev ikke helt som forventet.
Jeg startede med at lægge mig med feber og herefter fulgte Mikkel.
Det har betydet at vi faktisk stort set ingen søvn fik i 3 døgn!!!
Hold da op mand! Vi var fuldstændig kvæstede, grædefærdige, irriterede, sure.
Mikkel ville ikke sove om dagen og han ville ikke sove om natten. Når han endelig faldt i søvn til natten vågnede han konstant i høje skrig og var helt utrøstelig.

I går tog vi så forbi vagtlægen fordi jeg tænkte om det mon kunne være ørerne der drillede.

Han fik tjekket lunger, hals og ører. Lunger og hals var fine, men hun kunne godt se at han var rød i ørerne og da han har været ret snottet kan det sagtens være det der driller også.

Så hjem, panodil i knægten, hæve hovedende og så ellers putte ham godt i liften.... og så forsøgte vi os endnu engang med kugledynen.

Og han sov!!!!

Jeg har været oppe og give flaske kl. 1 og kl. 4.30, men bare lige op, give flaske, skifte ble og så putte igen. Ingen skrig og skrål bare søvn!!!

Og manden har fået sovet hele natten så han er frisk, jeg selv trænger dog nok til lidt flere timer i streg før jeg kommer til at føle mig sådan rigtig frisk igen.

Men altså, sådan en nat uden skrig og hvor man har sengen for sig selv, den gør alligevel underværker.


Read More

Mit store mirakel på æggejagt

  at 10.36
Påskeharen har været her og lagt et skattekort



På æggejagt i skuret

Hov et kort mere

Og flere æg

Far hjælper

Hov hvad er det?

Flere æg!!!

Oppe på værelset stod et stort æg






En glad og stolt pige
 

Fangsten





Read More

3. apr. 2012

I bad

3. apr. 2012  at 19.08
Mikkel har lige været i bad for anden gang i sit liv...
Første gang var absolut ingen succes, men denne gang elskede han det!!! Og fik jeg så nogle billeder?
Nej selvfølgelig ikke :-S

Tilgengæld lover jeg at huske det næste gang og så kan i da lige få et "øjebliks-billede" af en baby der er meget træt efter badet!!!
Read More

Og vi har en vinder!!!

  at 14.44
Så kom jeg op til overfladen igen og der skal trækkes en vinder af give-awayen, bøgerne med Marion.

Jeg har selv været til foredrag med hende kort efter min lillesøsters død, det var noget af en oplevelse!
Hun fik kontakt til min søster, og selvom jeg tidligere var meget tvivlende, blev jeg meget overrasket over de ting hun kunne fortælle.

Om man tror eller ej.... under alle omstændigheder kan jeg godt lide tanken om at der er et liv efter døden, og at man vil blive genforenet med alle de elskede personer man har mistet.

Nå men det var den udtrækning vi kom fra :)

Vinderen er



Tillykke!!!
Susan - Jeg kan ikke få din mailadresse til at virke. Kan du sende mig din adresse, så jeg kan sende bøgerne til dig.
Read More

God påske

  at 13.54
Her er min egen lille påskekylling med dejlige lamselår <3

Og Liva nyder også påskeferien med muffins og Sigurd på computeren <3
Read More

2. apr. 2012

Hjemrejse og sygdom

2. apr. 2012  at 17.42
Vi var afsted til vægtkontrol på OUH i dag, 80 g havde knægten taget på og er så oppe på 4730g!
Han bliver så stor :)

Han fik fortalt læge-Lene en laaaang historie og de blev enige om at de hellere måtte få taget det cvk ud :D

Så efter blodprøver blev vi "indlogeret" på stue 11 hvor de to afdelingssygeplejersker kom ind og fik pillet det dumme cvk ud.
Åhhh det var ikke sjovt for den lille mand, han græd og græd og tårerne trillede og storesøster blev også ked af det og fik ondt i maven. Godt far var med til at trøste den store, når jeg stod ved den lille.
Men endelig kom det ud!

Vi fik også lige snakket med socialrådgiveren inden vi tog hjem, omkring div udgifter til mad, medicin osv. Ja det skal vi jo selv til at betale nu, for vi blev nemlig udskrevet :D

Nu skal vi kun til ambulante kontroller, hvor ofte ved vi ikke, men vi skal til vægtkontrol på torsdag.

Så efter næsten 4 mdrs kamp er vi endelige frie :D

Det er så fantastisk og det burde virkelig fejres, men jeg har ligget syg med snot og feber siden i går, så det er mest sofaen der trækker lige nu.

Nu kan jeg endelig begynde min rigtige barsel :D
Read More

Jeg har ikke glemt udtrækning af "give away"

  at 13.01
Men jeg er gået ned med en god gang forkølelse og feber, så det bliver nok lidt forsinket.
Read More

© Miraklerne, AllRightsReserved.

Designed by ScreenWritersArena